Man kan nemt fristes til at tro, at lægning af fliser i haven kan gøres i et snuptag. Mange tænker måske, at det “bare” er at lægge dem, og så er det overstået.
Indholdsfortegnelse
ToggleSandheden er, at det er en større opgave end man tror, og det bliver som regel også dyrere end forventet, så skab plads til en budgetoverskridelse eller tag alt det nedenstående med i regnskabet, så du undgår at gå i stå undervejs.
Se evt. hvad du kan spare ved at lægge fliser selv med 3byggetilbud.dk’s brolægger-prisberegner.
Få et gratis tilbud og rådgivning om fliselægning og valg af fliser – 100% uforpligtende.
Trin for trin – sådan lægger man fliser
- Evt. gamle fliser fjernes, og området ryddes helt op. Det er for besværligt at skulle gå og rydde op undervejs.
- I indkørsler skal du grave 40 cm. ned, men på stier og terrasser kan du nøjes med 30 cm. Den varierende dybde skyldes belastningen. Indkørslen skal naturligvis kunne holde til meget mere. Grav ca. 15 cm. bredere end stien skal være, ellers risikerer du, at kanterne skrider ud.
- Der køres stabilgrus på, og det glattes ud. For hvert lag stabilgrus skal det vibreres for at skabe så hård en bund som muligt, du kan leje en pladevibrator i dit lokale byggemarked.
- Husk det rigtige fald. Fliserne skal falde ca. 1 cm for hver meter, og det skal være væk fra huset. Du kan sætte pæle i hjørnerne og bruge stramme snore til at måle efter. Husk også et vaterpas, så du kan se, om der er nok fald på. Er det et stort område, skal faldet laves i stabilgruset. I et mindre område kan du nøjes med at gøre det i afrettergruset.
- Der ligges afrettergrus på. I gruset laves der en rille til et langt jernrør, som bruges, når du skal trække af. Det gør du ved at trække et bræt hen over gruset. Nu hjælper vandrørene i sandet dig med at holde den rigtige højde og sørger for, at du ikke få taget mere i den ene siden end i den anden. Husk at lægge et vaterpas på vandrørene inden du retter af, så du er sikker på, at hældningen er korrekt.
- Så er det blevet tid til at lægge fliser. Sæt et par snore i kanten, så du har noget at gå efter. Hver gang du har lagt et par rækker, så træd tilbage og brug dit øjemål, du kan ikke bare rette det op, hvis det bliver skævt. Sørg for, at der er et par mm. mellem fliserne, så der er plads til en “fuge”. I dette tilfælde er fugen grus.
- Når fliserne er lagt, drysses der fugesand eller afrettergrus over fliserne. Det fejes ud, så det ligger i et tyndt lag oven på fliserne. Du kan nu i de næste uger gå og feje terrassen, så gruset kommer godt ned.
Hvad skal du bruge
- Trillebør eller motorbør
- Pladevibrator
- Skovl
- Spade
- Kost
- Havehandsker
- Rive
- Jernrør
- Metalbræt
- Snor
- Pæle
- Stabilgrus
- Afrettergrus
- Fliser
Lægning af fliser (Detaljeret)
Først og fremmest skal du rydde det område der er tiltænkt til at lægge fliser i haven. Legetøj, havemøbler, store sten og gamle fliser skal alle fjernes, før du går i gang.
Når grunden er ryddet, kan du begynde med gravearbejdet. Det tager længere tid end man tror, så hvis det er et større område, der skal udgraves, kan jeg anbefale at leje en minigraver og en mand til at styre den. Du skal grave 40 cm ned i indkørsler og 30 cm. ved terrasser. Der er større belastning på en indkørsel, og derfor skal der være plads til mere stabilgrus. Husk at grave 15 cm uden for det faktiske areal, så fliserne ikke skrider ud i kanten.
Stabilgrus
Det næste skridt er at komme stabilgrus på. Der skal min. 15 cm. stabilgrus på for at skabe et ordentligt underlag. Husk at vibrere efter hvert lag grus. Du kan leje en pladevibrator i mange byggemarkeder. Vælg den tungeste, da det giver det bedste resultat. Den er ikke nem at køre med, men det giver et fast underlag.
Er det et stort område, så skal der laves fald i stabilgruset. På et mindre område kan man nøjes med at gøre det i afrettergruset. Faldet på f. eks. en terrasse skal være 1 cm. pr. meter. Du kan bruge vaterpas, snore og pinde til at finde den rette hældning.
Nu er det blevet tid til afrettergruset. Du lægger afrettergruset over på stabilgruset. Der skal min. være 5 cm for et godt resultat. Når gruset er glattet nogenlunde ud.
Afretning og hældning
Så lægges der jernrør ned i nogle riller i gruset. Dem skal du bruge når afrettergruset skal gøres helt fladt. Det gør du ved at trække et bræt henover sandet oven på rørene. Rørene ligger i den højde, som dit sand skal være, og på den måde hjælper de dig med afretningen.
Husk jævnligt at tjekke med et vaterpas om hældningen er korrekt.
Du er nu klar til at lægge fliser. Husk at fjerne vandrørene, før du lægger fliserne. Du lægger et par rækker af gangen og tjekker så, om det er lige. Du kan sætte et par snore og lægge efter dem. Er det blevet skævt, må du pille fliserne op igen, medmindre det kun er et par stykker. Husk at der skal være 2-5 mm fuge mellem fliserne. Den skal fyldes med afrettergrus, når du er færdig.
Når fliserne er lagt drysser du afrettergrus eller fugesand ud over og begynde at feje det rundt, så det kan komme godt ned i fugerne. Du kan blive ved et godt stykke tid efter med at feje for at få fugerne helt fyldt.
Husk at få underlaget ordentligt, da fliserne ellers hurtigt synker og skrider ud. Hvis opgaven virker uoverskuelig, så få professionel hjælp. Det er hårdt og tidskrævende at lægge fliser.
Så skal fliserne lægges
Når du har alle gruslagene på plads, og du er sikker på de har den rette højde, og den rette hældning, er det tid til den sjove del af arbejdet: at lægge stenene på plads.
Det kan godt være hårdt for både hænder og knæ, så brug handsker og knæbeskyttere. Husk at du aldrig må træde på afretningslaget; så begynd udefra, og træd kun på de sten, som du har lagt:
- Du spænder snore ud i begge retninger, så stenene bliver lagt helt lige.
- Mål ud, så der ligger en snor ved hver 4. række sten. Hver fuge skal være 2-5 mm.
- Har du flere paller, er det vigtigt at blande stenene fra de forskellige paller, da de kan være en lille smule forskellige. Blander du stenene, ses denne forskellighed blot som et naturligt og flot farvespil på terrassen.
- Når de 4 rækker sten er lagt, flytter du snoren fremad 4 nye rækker.
- Skal stenene tilpasses, må du skære eller klippe dem med en vinkelsliber.
- Når alle stenene er lagt, lægges fugegruset. Kornene skal være 0,4 mm. Gruset fejes ned imellem stenene.
- Så vibreres med en pladevibrator med en egenvægt på min. 180 kg. og 90 hertz.
- Der vibreres først en gang på langs med 50 % overlap.
- Du fylder fugerne op med fugegrus og fejer.
- Du vibrerer på tværs med 50 % overlap.
- De steder som pladevibratoren ikke kan komme til, kan du bruge en brolæggerjomfru.
- Kontroller at belægningen er ca. 5 mm over kantblokkene.
- Tjek fugerne de næste måneder, og fyld op ca. en gang om ugen med fugegrus i de første par måneder. Herefter er det en god idé at fylde fugegrus i et par gange om året.
Gode råd
Sørg for at dit stabilgrus ikke indeholder for store sten. Afrettergruset skal også være forholdsvis finkornet. Spørg, hvor du køber grus.
Skal du grave et stort område ud, så få hjælp af en minigraver. Det er utrolig hårdt at grave i hånden, og tager væsentlig længere tid, end du tror. Pengene er godt givet ud.
Tag dig tid til at gøre forarbejdet ordentligt, ellers skrider fliserne i løbet af et par år.
Det er hårdt arbejde, så har du ikke mod på at knokle, så få nogen til at lægge dem for dig. Masser af firmaer tilbyder fliselægning.
Jeg har samme erfaring som Allan: Ukrudtshæmmende fugesand er spild af penge !
Vandrørene skal være ca. 1/2 ” eller 3/4″ i tykkelse (eller hvad man nu har). Har man ikke runde rør er firkant rør helt ok, blot noget der er lige. Det gør ikke den store forskel da det blot gælder om at have noget at rette af efter.
Længden er ikke afgørende, blot ikke så lange, at de begynder at “svaje” 3 – 4 m er fint. Bliver de længere er de sværere at styre. De lægges med ca. 2 meters mellemrum så man kan trække et bræt eller en retteskinne på dem. Hvis de ligger bredere end de 2 meter, så er det meget tungt at trække gruset af.
Det med mellemrum kommer helt af sig selv, man kan ikke lægge dem helt tæt, så mellemrummet kommer naturligt. Hvis man prøver at lave 5 mm luft, skal man være MEGET påpasselig, det er næsten umuligt.
En vigtig huskeregel er, at hvis du ikke mener det ligger “lige i øjet” så lav det om med det samme. At fortryde når man har lagt yderligere 10, 15 eller 20 rækker kan ikke anbefales 🙂
Hej, hvor store skal vadnrørene være, hvor tykke og hvor lange.
For nogle fliser anbefales at de lægges med 2-5mm mellemrum, hvordan kan man styre det?
Jeg valgte de ukrudtshæmmende fugesand. 1 år efter er der fuldt med ukrudt, så jeg tror der er ligemeget hvad du vælger.
Jeg ville ikke lægge noget under, men i stedet bruge ukrudtshæmmende fugesand. Det koster selvfølgelig lidt, men skulle til gengæld være godt. Man kan få noget, der skal fugtes efter det er fejet ned i fugerne og så hærder det. Det overvejer jeg selv at vælge næste gang vi lægger en terasse.
Hej
Hvordan kan man minimere at der kommet ukrudt imellem fliser lagt som terrasse med græsplæne i forlængelse – kan man ligge noget filt under og i givet fald hvordan?